Hvilken hundeseng passer til min hund – størrelse, form og model?

Ligesom vi mennesker, er hunde forskellige individer, der foretrækker at sove på forskellige måder og i forskellige positioner. Nogle udleder f.eks. mere varme end andre, hvilket er relateret til både race og individuelle forskelle. For at vide, hvilken hundeseng din hund skal have, skal du studere hunden, mens den sover. Ønsker den fred og ro i et begrænset, beskyttende miljø? Ønsker den en vis kontrol over hjemmet og fortrinsvis hviler hovedet på en kant? Har den et stort behov for at strække benene eller folde sig sammen til en kugle? Kan den lide at sove? Husk også, at hundens sovestil kan variere i løbet af dagen. Dage, hvor hunden har kortere søvn, foretrækker nogle hunde en soveposition, som kan være en anden i forhold til i løbet af natten.

Vælg den rette hundesengsmodel

For at finde ud af, hvilken hundeseng der passer til din hund og hjem, skal du svare på følgende:

  • Hvilken sovestilling fortrækker din hund om dagen?
  • Hvilken sovestilling fortrækker din hund om natten?
  • Foretrækker din hund at have en kant at hvile hovedet på?
  • Ønsker din hund et roligt og stille miljø, når den sover, eller ønsker den at holde øje med omgivelserne?
  • Hvor skal hundesengen placeres?

Størrelse

Hvilken størrelse hundeseng man skal vælge kan måske virke uoverskueligt, men er faktisk ganske simpelt. Mål længden på din hund, fra næse til hale. Tommelfingerreglen er at lægge ca. 20 til 25 centimeter til. Mål også dens sovestilling, hvor stor hunden er, når den for eksempel er krøllet sammen eller ligger på siden med udstrakte ben.

Hvis du køber en hundeseng, der er lidt for stor til din hund, for eksempel hvis du køber en seng til din hvalp, skal du købe et tæppe med for at fylde den ud. Et hundetæppe er rigtig godt til hunde, der kan lide at rede seng, eller det kan også bare foldes over kanten for at gøre hundesengen mere hyggelig og pæn at se på.

Høj, lav eller ingen kant?

En høj kant, som på vores modeller Castello og Mansion, giver et beskyttende, hjemligt og trygt miljø. Det dæmper for støj og passer til hunde, der kan lide at have noget der afskærmer, når de sover.

En lav kant, som på vores modeller Bee My Bed II, Cozy Corner og Lounges, passer til hunde, der kan lide at ligge i sengen og spejde, og som kan lide at have hovedet lidt oppe, både når de hviler og sover dybt.

En kantløs hundeseng, som f.eks. vores Power Nap, passer til de fleste hunde. Her kan de sove som på gulvet, men betydeligt blødere og mere behageligt. Sørg for, at sengen er stor nok, så hunden kan strække sig ordentligt.

Hvad man skal tænke på, når man vælger en hundeseng

  • Vaskbar hundeseng
    En vigtig regel, når du vælger en hundeseng, uanset størrelse og model er, at hundesengen skal være vaskbar. Hunde bliver beskidte, og det gør hundesengen også.
  • Høj kvalitet
    En hundeseng skal kunne holde i mange år. Køb en hundeseng af god kvalitet, gerne nogle kroner dyre. Køber du en hundeseng til f.eks. 1500 kr., så er det knapt 4 kr. per nat det første år. Hvilket, med andre ord, er en relativ god investering.
  • Vælg en hundeseng med både inderside og yderside
    Flere og flere virksomheder laver designer hundesenge. Men glem ikke, hvad det er, hunden har brug for. Tænk derfor på indersiden og at fyldet er komfortabelt. En hund sover i gennemsnit 16-18 timer om dagen, hvilket kræver en hundeseng med god komfort. Med andre ord skal du sørge for at købe en hundeseng, der er lige så flot, som den er komfortabel.